Hugo Lloris

Hugo Hadrien Dominique Lloris, født 26. december 1986 i Nice, er en fransk professionel målmand, som siden januar 2024 har repræsenteret Los Angeles FC i Major League Soccer efter mere end et årti som anfører for engelske Tottenham Hotspur. Han er kendt for lynhurtige reflekser, resolutte indgreb i én-mod-én-situationer og en naturlig autoritet, der tidligt gjorde ham til kaptajn på både klub- og landshold. Med 145 A-landskampe er han den mest benyttede spiller i fransk fodbolds historie, og som landsholdsanfører har han løftet VM-trofæet i 2018, vundet Nations League i 2021 samt stået i finalerne ved EM 2016 og VM 2022.

Lloris’ karriere favner dermed tre tydeligt adskilte, men indbyrdes forbundne epoker: årene som ungdoms- og førsteholdsspiller i hjem­byen Nice, de fire sæsoner hos Olympique Lyonnais, hvor han etablerede sig som Ligue 1’s dominerende keeper, og den lange periode i Tottenham, der bragte ham både personlige rekorder og en Champions-League-finale, før han som 37-årig søgte nye udfordringer i USA. Undervejs har han modtaget et væld af individuelle hædersbevisninger, blandt andet tre UNFP-priser som Ligue 1’s bedste målmand, gentagne nomineringer til Ballon d’Or og optagelse i den franske Légion d’honneur.

Tidlige år og ungdom

Hugo Lloris voksede op i en velhavende familie i Nice, hvor faderen arbejder som bankmand i Monte-Carlo, og moderen var advokat indtil sin død i 2008. Som barn dyrkede han både tennis og fodbold på højt niveau, men valgte sidstnævnte som 13-årig. Talentet blev opdaget af den tidligere franske landsholdsmålmand Dominique Baratelli, som anbefalede ham til OGC Nice, hvor Lloris indtrådte i klubbens akademi som ti-årig. Han afsluttede samtidig naturvidenskabelig studentereksamen på Lycée Thierry-Maulnier.

Klubkarriere

OGC Nice (2005-2008)

Efter triumf i den nationale U-18-turnering i 2004 rykkede Lloris op på Nice’ reservehold og fik i oktober 2005 sin professionelle debut i Coupe de la Ligue. Allerede som teenager var han med til at føre klubben helt til finalen i den turnering, ligesom han i marts 2006 fik Ligue 1-debut og holdt buret rent mod AS Nancy. Fra sæsonen 2006-07 var han fast førstevalg og leverede 13 clean sheets i ligaen, mens Nice trods en placering som nummer 16 besad femtebedste defensiv. 2007-08 blev præget af en knæskade, men Lloris nåede stadig 30 ligakampe, blot 24 indkasserede mål og endnu 13 clean sheets, hvilket udløste første nominering til UNFP-prisen som bedste målmand.

Olympique Lyonnais (2008-2012)

I juni 2008 skiftede han for omkring 10 mio. € til Lyon som afløser for Grégory Coupet. Debuten indbragte et trofæ, da han i Trophée des Champions var med i straffesparkskonkurrencen mod Bordeaux. I sin første sæson lukkede han kun 27 mål ind i 35 ligakampe, holdt buret rent 16 gange og modtog UNFP-prisen som årets keeper.

Sæsonen 2009-10 bød på fire clean sheets i de første otte runder, månedens spiller-kåring i september, en central rolle i Lyons historiske Champions-League-semifinaleplads efter sejre over Liverpool, Real Madrid og Bordeaux samt endnu en UNFP-titel. I 2010-11 og 2011-12 fastholdt han sit høje niveau, reddede straffespark, leverede spektakulære redninger i både liga- og europæisk sammenhæng og vandt Coupe de France i 2012. Samme år tog han sin tredje UNFP-pris, før økonomiske hensyn i Lyon åbnede døren for et skifte til udlandet.

Tottenham Hotspur (2012-2023)

31. august 2012 skrev Lloris under med Tottenham for 10 mio. € plus bonusser. Efter en kort indslusningsperiode overtog han definitivt pladsen fra Brad Friedel og blev i august 2015 udnævnt til anfører. Med en blanding af akrobatiske parader, hurtige sweeper-udløb og lederskab cementerede han sig som én af Premier Leagues bedste målmænd. I alt opnåede han over 400 førsteholdskampe, 100 clean sheets i ligaen, 100 europæiske optrædener og klubrekord som mest spillede Spurs-spiller i Premier-League-æraen.

Højdepunktet kom i 2018-19, hvor Tottenham, anført af Lloris, nåede Champions-League-finalen mod Liverpool. Hans tid i London indeholdt også to tabte ligacupfinaler (2015 og 2021), men personligt blev han både hyldet af fagforeningen i London og fremhævet af José Mourinho som “Premier Leagues bedste keeper”. Skader – særligt en alvorlig albueluksation i oktober 2019 – samt enkelte fejl i opspillet prægede de sidste sæsoner, og efter en turbulent 2022-23-kampagne med vigende spilletid forlod han klubben ved årsskiftet 2023/24.

Los Angeles FC (fra 2024)

30. december 2023 offentliggjorde LAFC, at Hugo Lloris havde underskrevet en seksmåneders kontrakt med option på yderligere to år. Skiftet markerede både et karrieremæssigt sceneskifte og MLS-klubbens hidtil mest prominente målmands-profil.

Landsholdskarriere

Ungdomslandshold

Lloris repræsenterede Frankrig på U-18, U-19 og U-21-niveau og vandt EM U-19 i 2005 samt Toulon-turneringen året efter. I alt fem U-21-kampe blev det til, inden han rykkede permanent op på A-landsholdet.

Debut og gennembrud

Den første A-landskamp faldt 19. november 2008 mod Uruguay. Et år senere var han allerede førstevalg og leverede to stærke play-off-præstationer mod Irland, der sikrede VM-billet i 2010. Efter “Knysna-fiaskoen” i Sydafrika overtog han også anførerbindet.

EM 2012 og VM 2014

Som permanent kaptajn fra februar 2012 førte han Les Bleus til kvartfinalen ved EM 2012 og til endnu en kvartfinale ved VM 2014, hvor Frankrig røg ud mod de senere verdensmestre fra Tyskland.

EM 2016 på hjemmebane

I 2016 slog han Didier Deschamps’ kapitanatsrekord og var toneangivende med flere nøgleredninger på Frankrigs vej til finalen i Paris, hvor Portugal dog snuppede titlen efter forlænget spilletid.

Verdensmester 2018

I Rusland nåede Lloris sin kamp nummer 100 og præsterede afgørende indgreb mod bl.a. Uruguay og Belgien. Finalesejren på 4-2 over Kroatien gjorde ham til blot den anden franske kaptajn, efter Deschamps, der har løftet VM-pokalen.

Nations League-triumf og EM 2020

I 2021 vandt han sin anden titel med landsholdet, da Frankrig besejrede Spanien i Nations-League-finalen takket være to sene Lloris-redninger. Ved det Covid-udsatte EM 2020 viste han styrke ved at pille et schweizisk straffespark, men Frankrig røg ud efter straffesparkskonkurrence i ottendedelsfinalen.

VM 2022 og internationalt farvel

I Qatar tangerede han først Lilian Thurams landskampsrekord og slog den derefter i kvartfinalen mod England, hvor han selv stod for to afgørende redninger. Han nåede i alt 20 VM-kampe – flest af alle målmænd – og var en af få franske spillere på højeste niveau i finalen mod Argentina, der blev tabt efter straffespark. 9. januar 2023 meddelte Lloris, at han stoppede på landsholdet med 145 kampe og 121 optrædener som kaptajn.

Spillestil

Lloris er særligt anerkendt for sin evne til at forudse dybdebolde og agere “sweeper-keeper”, hvor han med en eksplosiv acceleration måler sig med angribere uden for feltet. Hans reflekser på stregen er ligeledes i topklasse, hvilket understreges af talrige spektakulære redninger på både hovedstød og hårde langskud. Til gengæld har hans distribution med fødderne ved flere lejligheder været kilde til kritik, og enkelte fejl i opspillet har ført til kostbare mål imod. Alligevel figurerer han konsekvent i diskussionen om verdens bedste målmænd, og i 2018 vurderede CIES-fodboldobservatoriet ham som netop den stærkeste keeper globalt.

Statistik (uddrag)

– OGC Nice: 72 officielle førsteholds­kampe, 30 clean sheets.
– Olympique Lyonnais: 201 kampe, 16 clean sheets i debutsæsonen og samlet tre gange kåret som Ligue 1’s bedste målmand.
– Tottenham Hotspur: 447 kampe i alle turneringer, 100+ clean sheets i Premier League, 100 europæiske optrædener.
– Los Angeles FC: tiltrådte januar 2024.
– Frankrig: 145 A-landskampe, 51 clean sheets, 121 som anfører.

Meritter

Klub

• Olympique Lyonnais – Coupe de France 2011-12, Trophée des Champions 2012
• Tottenham Hotspur – Champions-League-finalist 2018-19, Ligacup-finalist 2014-15 og 2020-21
• Los Angeles FC – U.S. Open Cup-vinder 2024, Leagues Cup-sølv 2024

Landshold

• Verdensmester 2018, viceverdensmester 2022
• Vinder af UEFA Nations League 2020-21
• EM-sølv 2016
• U-19-Europamester 2005

Individuelle hædersbevisninger (udvalg)

• UNFP Ligue 1 Goalkeeper of the Year 2009, 2010, 2012
• UNFP Månedens spiller i Ligue 1, september 2009
• Årets London-målmand 2016-17
• Ballon d’Or-nomineret 2016, 2018, 2019
• Knight of the Legion of Honour, 2018

Personligt liv

Lloris har siden skoletiden dannet par med Marine, som han giftede sig med i 2012 i Nice. Sammen har de døtrene Anna-Rose (2010) og Giuliana (2014) samt sønnen Léandro (2019). Uden for banen har han været ambassadør for flere handskebrands; under VM 2018 bar han en specialdesignet Uhlsport-model opkaldt efter ham selv. I august 2018 blev han idømt bøde og kørselsforbud for spirituskørsel i London, en forseelse han offentligt har beklaget.

Med sine mangeårige præstationer på topniveau, sin rolle som leder både i klubberne og på det franske landshold samt en trofæsamlende karriere, der fortsat udspiller sig på den anden side af Atlanten, har Hugo Lloris indtaget en markant plads i moderne fodboldhistorie som en af sin generations mest konsekvente og respekterede målmænd.