Hvor mange udlændinge må NWSL-klubber registrere i truppen?
Fra Megan Rapinoe til Debinha - verdensstjernerne flokkes til National Women’s Soccer League, der år for år vokser i styrke og popularitet. Men selvom talentmassen virker uendelig, er der én ting, alle klubber må forholde sig til: det begrænsede antal pladser til udenlandske spillere.
Hvor mange udlændinge må en NWSL-klub egentlig have på kontrakt? Hvordan kan et hold som Portland Thorns pludselig rumme seks brasilianere, mens andre må nøjes med to? Og hvorfor kan en canadisk landsholdsspiller nogle gange tælle som “indfødt” i stedet for “international”?
I denne artikel dykker vi ned i International Roster Spots, handlerne bag kulisserne og alle de små visum- og registreringsdetaljer, der gør forskellen mellem en komplet trup og en frustreret træner. Læs videre, og få det fulde overblik!
Kort svar: Hvor mange udlændinge må en NWSL-klub registrere?
Helt kort: Hver NWSL-klub starter hver sæson med et fast antal International Roster Spots - i de seneste sæsoner har det typisk været fire (4) pladser pr. klub. En spiller, der optager en sådan plads, tæller mod den maksimale trupstørrelse på 26 kontrakt-spillere.
Internationale pladser er ikke knyttet permanent til klubben; de kan trades på linje med draftvalg, allocation-penge og andre roster-aktiver. Det betyder, at en klub kan sælge en af sine fire pladser for kontant fleksibilitet - eller købe ekstra pladser, hvis man vil satse hårdt på udenlandske profiler.
Når en plads indgår i en handel, aftaler klubberne selv varigheden: Det kan være for resten af den igangværende sæson, for flere sæsoner eller på ubestemt tid. Derfor findes der ingen liga-fastsat øvre grænse for, hvor mange udlændinge en klub kan have; loftet bestemmes alene af, hvor mange internationale spots klubben råder over efter handlerne samt den generelle truppestørrelse.
Det praktiske resultat er, at du i kampprogrammerne kan se klubber med alt fra tre til otte-ni internationale spillere - afhængigt af, hvor aggressivt de har opereret på transfer- og trade-markedet.
Hvem tæller som udlænding i NWSL?
I NWSL skelnes der skarpt mellem “domestic” og “international” spillere, fordi kun sidstnævnte optager de eftertragtede internationale pladser. Hver spiller registreres med én af de to tags fra den dag, hendes kontrakt bliver godkendt, og tagget afgør derfor om klubben skal have en ledig International Roster Spot på hænderne.
En spiller tæller som domestic, hvis hun opfylder mindst én af nedenstående betingelser:
- Hun er amerikansk statsborger (født eller naturaliseret).
- Hun har permanent opholdstilladelse i USA (typisk “green card”) eller anden USCIS-anerkendt beskyttet status, fx flygtninge-/asylstatus.
- Hun har dualt statsborgerskab, hvor den ene nationalitet er amerikansk - det er det amerikanske pas, der tæller i NWSL-regi.
- Hun er tildelt “domestic-berettigelse” af ligaen via særregler (kan forekomme i forbindelse med CBA-forhandlinger eller nye hold i Canada/Mexico, men kræver eksplicit dispensation).
Alle andre spillere klassificeres som internationale. Det gælder uanset om de “kun” er fra nabolandet Canada, om de allerede bor i USA på et P-1 sportsvisum, eller om de repræsenterer et europæisk eller sydamerikansk land på landsholdsniveau. Har spilleren ikke domestic-status, brænder hun én International Roster Spot af - punktum.
Status kan dog ændres i løbet af karrieren: får en canadisk stjerne sit green card, skifter hun straks fra international til domestic og frigør dermed en plads til klubben. Derfor ser vi jævnligt NWSL-hold hjælpe profiler med immigration-papirer eller indgå aftaler, hvor en spillers fremtidige green card indregnes i trupsammensætningen. Når et hold trader for ekstra internationale spots, er det altså netop fordi klubben har flere udenlandske spillere, som endnu ikke opfylder kravene ovenfor.
Sådan fungerer internationale pladser (International Roster Spots)
Ved sæsonstart får hver NWSL-klub som udgangspunkt tildelt et fast antal International Roster Spots fra ligaen - de seneste år har tallet ligget på fire, men det fastsættes af ligaen og kan ændre sig fra år til år. En international plads fungerer som en »licens«: har klubben en ledig plads, kan den registrere én spiller uden domestic-status (uanset nationalitet). Pladserne er fuldt omsættelige på transfer-markedet, og de kan indgå i handler på linje med alle andre roster-aktiver.
En klub kan derfor øge (eller reducere) sit antal internationale pladser gennem trades - både permanente og tidsbegrænsede. Typiske byttemidler omfatter:
- Allocation money (almindelig eller Targeted Allocation Money)
- Draftrettigheder (f.eks. i NWSL Draft eller Expansion Draft-beskyttelse)
- Future considerations som spillere, fortrinsret til en bestemt discovery-spiller eller en betinget bonus, hvis spilleren opnår X antal kampe
- Tidsbegrænset leje af en international plads (ofte 1 sæson, men nogle handler strækker sig over flere år)
Der er ingen øvre grænse for, hvor mange internationale pladser en klub må eje - loftet er kun den maksimale truppestørrelse. Det betyder, at en klub teoretisk kan stille med et helt hold af udlændinge, så længe hver enkelt spiller har en gyldig international plads, mens en klub med mange amerikanske/green-card-spillere kan vælge at sælge eller leje sine egne pladser videre for at frigøre økonomisk råderum.
Registrering, visa og formalia
Inden en spiller uden domestic-status overhovedet kan figurere på en kampklar NWSL-trup, skal klubben krydse en række formelle tjekbokse - og det kræver først og fremmest, at der er en ledig International Roster Spot. Derefter indleder klubben processen med: (1) kontraktindregistrering hos NWSL’s liga-kontor og U.S. Soccer, (2) udstedelse af det nødvendige arbejds-/atletvisum (normalt P-1 for professionelle holdspillere eller, sjældnere, O-1 for “extraordinary ability”), samt (3) internationalt transferscertifikat (ITC) via FIFA’s Transfer Matching System. Først når både ITC’et er frigivet af den afgivende nationale forbund og visumstemplet er i passet, kan spilleren aktiveres på den officielle Active Roster og modtage kampberettigelse.
Tidsfaktoren er vigtig, fordi alle ovenstående skridt skal falde inden for ligaens registreringsvinduer:
- Primary Transfer & Registration Window: åbner typisk i januar og lukker få uger før sæsonstart.
- Secondary Window: midtvejs i sommeren (ca. tre uger), hvor klubber kan tilføje nye udlændinge eller færdiggøre tidligere indgåede aftaler.
- Roster Freeze: omkring 1 ½ måned før slutspillet; herefter kan der kun tilføjes ildebefindende-erstatninger (National Team Replacement Players) eller korttidskontrakter efter særlige dispensationer.
Sportslig og økonomisk betydning
Begrænsningen på internationale pladser tvinger klubberne til at være knivskarpe i deres talentstrategi. De fire “basale” spots bliver som regel reserveret til profiler, der hæver niveauet markant - typisk landsholdsspillere fra Europa, Sydamerika eller Australien - mens bredden dækkes af amerikanske spillere, draft-rookies og veteraner med green card. Når en klub trader sig til ekstra pladser, sker det ofte for at fastholde en succesfuld kerne eller for at kunne hente flere udenlandske spillere i samme vindue, uden at måtte skille sig af med eksisterende stjerner. Sportsligt handler det altså om at ramme den rette balance mellem:
- Topklasse-import - spillere, der rykker klubben mod titler og Champions Cup-kvalifikation.
- Udviklingspotentiale - unge internationale talenter, der kan sælges videre med profit.
- Domestic ryggrad - draftvalg og homegrowns, som fylder minutter, uden at optage pladser.
Økonomisk er internationale pladser blevet en reel handelsvare på linje med Allocation Money (AM), draft-valg og rettigheder til spilleres tilbagevenden. Prisen på et ekstra spot afhænger af markedet: et hold i akut behov for en plads kan måtte afgive sekscifrede AM-beløb eller et højt draft-pick. Til gengæld kan investeringen hurtigt tjene sig hjem, hvis den muliggør en signatur som f.eks. Debinha til Kansas City Current eller Kerolin til NC Courage. Der er dog risici:
- Visum-/ITC-forsinkelser kan efterlade en dyr international plads ubrugt i ugevis.
- Kortløbende trades (kun én sæson) kræver, at spilleren leverer øjeblikkeligt - ellers er ressourcen spildt.
- Cap-press: Flere internationale lønninger kan presse klubben til at bruge endnu mere AM for at holde sig under lønloftet.
- Fremtidige draft-tab: Trade man væk høje valg, kan det svække “domestic pipeline” på længere sigt.
Hold øje med regelændringer
NWSL’s retningslinjer er ikke mejslet i sten. Hvert forår offentliggør ligaen et opdateret Roster Rules & Regulations-dokument, som er forhandlet i samspil med spillerforeningens Collective Bargaining Agreement (CBA) og tilpasset nye realiteter såsom ekspansionshold, ændrede FIFA-datoer eller ændringer i den amerikanske immigrationslovgivning. Det betyder, at antallet af internationale pladser, krav til visumtyper og muligheden for at handle spots kan forskydes fra én sæson til den næste.
Historikken viser, at justeringerne kan være markante: I 2022 blev allocation money udvidet og gav klubberne ekstra fleksibilitet til at købe flere internationale pladser, mens 2023-sæsonen bød på midlertidige overgangsregler for nye ekspansionsklubber. Når ligaen vokser - som med Angel City FC, San Diego Wave FC og senest Bay FC og Utah Royals - flyttes brikkerne, så den samlede mængde internationale talenter fordeles mere retfærdigt.
Vil du være helt sikker på, at du opererer med de nyeste tal og datoer, bør du løbende tjekke disse kilder:
- NWSL.com → Roster Rules (officiel PDF med årlige opdateringer)
- Ligamemoer og pressemeddelelser - særligt omkring trade-deadlines og ekspansion
- NWSLPA - offentliggør ændringer i CBA, som ofte påvirker rosterreglerne
- Klubbers egne kanaler - de offentliggør trades, forlængelser og brug af internationale spots i realtid
Bottom line: Før du konkluderer, at din klub kun må have fire udenlandske spillere, så download den nyeste version af reglerne og læs fodnoterne. Her finder du præcist, hvor mange internationale pladser der er standard, hvordan de kan handles, hvilke deadlines der gælder, og hvilke undtagelser (f.eks. “season-ending loan” eller mid-season roster relief) der kan give ekstra fleksibilitet.
