José Luiz Guimarães Sanabio Júnior

José Luiz Guimarães Sanabio Júnior, født 15. juni 1976 i Fortaleza i den nordøstbrasilianske delstat Ceará, er en tidligere professionel angriber, som i løbet af næsten to årtier i international fodbold nåede at repræsentere en bred vifte af klubber på både sydamerikansk og europæisk grund. Han er i fodboldkredse bedst kendt under navnet Júnior, men hans iøjnefaldende lyse hårpragt og eksplosive spillestil skaffede ham også øgenavnene Diabo Loiro (Den Lyshårede Djævel) og Júnior Pipoca (Popcorn-Júnior). Med sin rejselyst, sin evne til at tilpasse sig vidt forskellige ligaer samt en karriere præget af både markante højdepunkter og tydelige udfordringer, har han efterladt sig et spor af uforglemmelige øjeblikke i klubber fra Brasilien til Skandinavien.

Tidlige år og professionelle debut i Fortaleza

Júnior begyndte sin seniorkarriere relativt sent, da han først i 1999 fik kontrakt hos barndomsklubben Fortaleza Esporte Clube. Klubben fra hans fødeby gav ham platformen til at vise sit talent som dybdeløbende frontangriber, og allerede samme år var han med til at sikre sig praktisk erfaring i hårdt fysisk seniorfodbold. Efter en enkelt sæson i hjemlandet blev hans potentiale spottet internationalt, og der opstod hurtigt interesse fra europæiske klubber.

Det første europæiske eventyr

I løbet af 2000 og 2001 tilbragte Júnior korte perioder i tre forskellige sydeuropæiske og vesteuropæiske klubber: Córdoba CF i den spanske Segunda División, K.S.K. Beveren i den belgiske liga og AC Ajaccio på den franske middelhavsø Korsika. Opholdene blev væsentligst kendetegnet ved hurtige skift og vanskeligheder med at finde en stabil rolle. Manglende tilpasning – både kulturelt og spillemæssigt – medførte et tilbagevendende behov for fornyet start, og i 2002 vendte han for en kort bemærkning hjem til Brasilien for at tørne ud for Treze Futebol Clube i Paraíba.

Gennembrud i England

Allerede samme år tog han dog på ny turen over Atlanten og skrev kontrakt med engelske Walsall FC i den daværende First Division. Her dannede han en effektiv portugisisktalende angrebsduo med den erfarne Jorge Leitão. Duoen stod for i alt 29 af Walsalls ligamål i 2002-03-sæsonen, hvoraf Júnior leverede 16 – en præstation, som blandt fans stadig bliver fremhævet som et af klubbens stærkeste offensive indslag siden Bill Moores storhedstid i 1950’erne og 1960’erne.

Succesen førte til et skifte til Derby County i august 2003, og han kvitterede for transferen ved at score et hattrick mod netop Derby i sin afskedskamp for Walsall. I Derby indledte han lovende med et samarbejde med den svenske lejesvend Mathias Svensson, men kort efter blev Svensson tilbagekaldt af Charlton, og Júnior pådrog sig en korsbåndsskade i september. Skaden – kombineret med hård konkurrence – begrænsede hans muligheder, og efterfølgende lejeophold hos Rotherham United samt en kontrakt med Watford blev også kortvarige på grund af henholdsvis manglende gennembrud og problemer med opholds- og arbejdstilladelser.

Skandinaviske år: Danmark og Sverige

I oktober 2005 tog Júnior hul på sin skandinaviske fase med en kontrakt hos Odense Boldklub. Hans første sæson var særdeles produktiv; ni mål i 16 ligakampe tiltrak sig svenske Malmø FF’s opmærksomhed, og den 1. juli 2006 skiftede han til Allsvenskan. I Malmø byggede han videre på succesen med 17 fuldtræffere i 38 optrædener og skrev sig ind i klubbens historiebøger 16. april 2007, da han efter blot ét minuts spil scorede Malmøs ligamål nummer 3000 i svensk fodbolds topdivision.

Resultaterne udløste endnu en dansk kontrakt, denne gang med FC København, som hentede ham 31. januar 2008. I Parken konkurrerede han om spiltid med profiler som Morten Nordstrand og de landsmænd Aílton Almeida og César Santin, hvilket begrænsede hans minutter på banen. I februar 2009 blev han lejet ud til FC Nordsjælland, men forholdet brød hurtigt sammen, da han nægtede at tage plads på bænken op til en kamp mod sin moderselskabsklub. Cheftræner Morten Wieghorst meddelte efterfølgende, at brasilianeren havde spillet sin sidste kamp for Farum-klubben.

Efter en gensidig kontraktophævelse med København i november 2009 var et skifte til Randers FC kortvarigt på tegnebrættet, men da han udeblev fra flere træningspas, blev aftalen annulleret, og han rejste hjem til Brasilien.

Tilbage i Brasilien: Vitória og andre nordøstklubber

Ved hjemkomsten gennemgik Júnior en prøveperiode hos Esporte Clube Vitória og underskrev i februar 2010. Han fik hurtigt vind i sejlene: Allerede i et tidligt regionalopgør mod Ipitanga scorede han to gange i en 4-0-sejr, og hans form i Campeonato Baiano og Copa do Brasil gjorde ham til første halvårs topscorer for klubben. Fansene døbte ham Diabo Loiro, en reference til hans lyse hår og aggressive angrebsstil.

Den voksende opmærksomhed førte imidlertid til påstande om uregelmæssigheder i hans rejsedokumenter. På selve tredje maj 2010 – blot en dag efter Vitória havde sikret delstatsmesterskabet – blev Júnior kortvarigt tilbageholdt af politiets internationale afdeling. Sagen fandt sin administrative afslutning, og han kunne genoptage spillet, men i den nationale Série A fandt han aldrig samme målform. Efter klubbens nedrykning ved udgangen af 2010 rykkede han videre til Ceará Sporting Club.

Ceará, Bahia og ABC

Opholdet hos Ceará var kort; mangel på kontinuitet betød, at parterne i juni 2011 gensidigt annullerede kontrakten uden økonomisk kompensation. Dagen efter skrev han under med arvefjenderne Esporte Clube Bahia, hvor han blev i hele 2012-sæsonen. Herfra gik turen i februar 2013 til ABC Futebol Clube i Natal, men internt uvenskab med flere trænere – heriblandt Givanildo Oliveira – førte til et tidligt farvel samme sommer.

Korttidskontrakter og den sene karriere

Efter et halvt års klubpause meldte Júnior sig i november 2013 klar til en tre måneders aftale med Associação Esportiva Tiradentes fra Fortaleza. I marts 2014 skiftede han til Sociedade Desportiva Juazeirense på en tilsvarende kort kontrakt, som han gentog i marts 2015. Under opholdet i 2015 nettede han et afgørende mål mod Colo Colo, som sikrede Juazeirense tredjepladsen i Campeonato Baiano og kvalifikation til Copa do Nordeste 2016. Den 20. februar 2016 satte han endelig sin signatur på en aftale med Esporte Clube Jacuipense for resten af den igangværende Baiano-turnering.

Spillestil og kendetegn

Júnior var en klassisk dybdeløbende frontangriber med flair for placeringsevne i feltet og en udpræget evne til at afslutte hurtigt med begge ben. Hans gennembrudsstyrke og driblestærke fremtoning var blandt hovedårsagerne til de mange mål i Walsall, Odense og Malmø. Samtidig gjorde hans farverige udstråling – både på grund af de lyse lokker og en markant personlighed – ham til fanfavorit såvel som til tider et udfordrende bekendtskab for trænere, når han søgte spilletid.

Meritter og titler

Trods hyppige klubskifter formåede han at sætte sit præg på flere hold og sikre sig en håndfuld trofæer:

• Unión Española – Primera División B (Chile): 1999*
• Vitória – Campeonato Baiano: 2010; Copa do Nordeste: 2010
• Ceará – Campeonato Cearense: 2011
• Bahia – Campeonato Baiano: 2012
• ABC – Taça Ecohouse: 2013

*Bemærk: Titelvindingen med chilenske Unión Española fremgår af visse kilder, men spillerens præcise rolle i sæsonen er ikke veldokumenteret.

Statistik og milepæle

En komplet karrierestatistik fra junior- til slutspil er vanskelig at opgøre, da ikke alle klubber offentliggjorde detaljerede kampdata. De senest tilgængelige samlede tal, opdateret pr. 18. januar 2012, angiver dog, at angriberen lå i omegnen af 100 mål i officielle seniorturneringer. Blandt de mest bemærkelsesværdige milepæle er:

1. 16 ligamål i én sæson for Walsall (2002-03)
2. 17 ligamål for Malmø FF, inklusive Allsvenskans mål nummer 3000 for klubben (2006-07)
3. 7 scoringer i Copa do Brasil for Vitória på vejen til finalen i 2010

Eftermæle og betydning

Juniors karriere er et studie i fodboldens nomadeliv: Et konstant jagt på spilletid, kontrakter og nye udfordringer, men også en påmindelse om, at talent og måltefterladenskab kan skabe ikoniske øjeblikke, selv hvor kontinuiteten mangler. Antallet af lande, han repræsenterede klubber i, varierer i opgørelser – nogle lister syv, andre otte – hvilket understreger hans vidtforgrenede fodboldliv. Uanset præcist tal står det klart, at han med sine mål, sin karisma og sit temperament satte spor i både de mindre og større ligaer, han gæstede.

For supportere i Walsall, Malmø og Vitória vil navnet José Luiz Guimarães Sanabio Júnior fortsat fremkalde erindringen om en lynhurtig angriber, der – når han ramte dagen – kunne afgøre kampe på egen hånd og insisterede på at spille fodbold på sine egne præmisser.