Lorenzo Insigne

Lorenzo Insigne (født 4. juni 1991 i Napoli) er en italiensk offensivspiller, der i løbet af et langt karriereforløb har markeret sig som en af sin generations mest karakteristiske og produktive venstrekanter, ikke mindst på grund af sin særegne evne til at trække ind i banen og afslutte med det berømte, indadskruede tiraggiro. Han tilbragte hovedparten af sin professionelle tid i moderklubben SSC Napoli, hvor han både blev anfører og næstmest scorende gennem tiderne, før han i 2022 drog til Major League Soccer-klubben Toronto FC. Efter en gensidig aftale om kontraktophævelse den 1. juli 2025 står han uden klubtilknytning, mens han på landsholdet kan se tilbage på 54 A-landskampe, deltagelse ved to verdensmesterskaber samt triumfen ved EM 2020.

Tidlige år og familie

Insigne voksede op i Frattamaggiore nord for Napoli i en fodboldglad familie, hvor også brødrene Antonio, Roberto og Marco har spillet på professionelt eller semiprofessionelt niveau. Som 15-årig blev han hentet til Napolis ungdomssektor fra den lille klub Olimpia Sant’Arpino for et symbolsk beløb på blot 1 500 euro, og allerede i Primavera-turneringen 2009-2010 leverede han 15 mål, hvilket åbnede døren til førsteholdets sommertræningslejr i 2009. Den 31. december 2012 giftede han sig med Genoveffa “Jenny” Darone; parret har tre børn.

Klubkarriere

Debut i Napoli og første lejeophold

Den officielle Serie A-debut kom den 24. januar 2010 i en udekamp mod Livorno, hvor den dengang 18-årige angriber fik et kort indhop under Walter Mazzarris ledelse. Resten af sæsonen tilbragte han på lån hos Cavese i Lega Pro, og erfaringen med seniorfodbold førte til yderligere udlejninger.

Foggia: gennembrud under Zeman

I 2010-2011-sæsonen blev Insigne udlejet til Foggia, hvor den offensivt orienterede træner Zdeněk Zeman placerede ham som venstre kant i et 4-3-3-system. Her scorede han 19 ligamål og yderligere syv i Coppa Italia Lega Pro, hvilket første gang for alvor satte ham på det nationale fodboldlandkort.

Pescara: Serie B-titel og personlige priser

Sommerskiftet 2011 bragte ham – igen under Zeman – til Pescara i Serie B. I løbet af 2011-2012-sæsonen noterede han sig for 18 mål og 14 assists, blev næstbedste målscorer bag Ciro Immobile og var en central figur i klubbens mesterskab og oprykning. Præstationerne blev hædret på Gran Galà del Calcio, hvor han delte prisen som årets Serie B-spiller med netop Immobile og Marco Verratti.

Tilbage i Napoli: fra talent til anfører

Efter triumfen i Pescara vendte Insigne hjem til Napoli, valgte trøje nummer 24 og nettede sit første Serie A-mål den 16. september 2012 mod Parma. I sin debutsæson i top­rækken nåede han fem ligamål, syv assists og et første møde med europæisk fodbold via Europa League.

Sæsonen 2013-2014 bragte Champions League-debut med scoring på frispark mod Borussia Dortmund samt to afgørende mål i Coppa Italia-finalen mod Fiorentina, der sikrede ham topscorertitlen i turneringen. Senere samme år indkasserede han dog en alvorlig korsbåndsskade (november 2014), hvilket holdt ham ude i fem måneder.

Arbejdet under Maurizio Sarri fra 2015 gav ny teknik- og positionsfrihed, og 2016-2017-sæsonen sluttede med personligt rekordantal på 18 Serie A-mål. Da Marek Hamšík forlod klubben i februar 2019, overtog Insigne anførerbindet, og året efter ledte han Napoli til endnu en Coppa Italia-pokal – denne gang som kaptajn og sikker straffesparks­skytte i finalen mod Juventus.

I 2020-2021 nåede han milepælen på 100 Napoli-mål, blev kåret til Serie A’s månedens spiller i marts 2021 og sluttede sæsonen med 19 ligascoringer – hans højeste notering i den italienske liga. I sin afskedssæson 2021-2022 passerede han Marek Hamšík på Napolis alle-times topscorerliste og efterlod sig 122 officielle fuldtræffere, kun overgået af Dries Mertens.

Toronto FC og kontraktophævelse

Den 8. januar 2022 offentliggjorde Toronto FC en forhåndsaftale med Insigne gældende fra 1. juli samme år. Italieneren debuterede for MLS-klubben den 23. juli 2022 med en assist i 4-0-sejren over Charlotte FC og scorede sit første mål den 6. august mod Nashville SC. Efter tre år og statistiklinjen 76 kampe, 19 mål og 18 assists ophævede parterne efter gensidig overenskomst kontrakten den 1. juli 2025, hvilket betyder, at Insigne aktuelt står uden klub.

Landsholdskarriere

U-landshold

Insigne debuterede for Italiens U20 den 17. november 2010 og rykkede hurtigt videre til U21-holdet, hvor han på 15 kampe leverede syv mål. Ved EM U21 i Israel 2013 scorede han kampens eneste mål mod England på frispark, leverede en afgørende assist mod Holland i semifinalen og spillede hele finalen mod Spanien, som Italien tabte 4-2.

A-landsholdet

Cesare Prandelli gav den 21-årige angriber den første A-landskamp den 11. september 2012 mod Malta. Siden fulgte deltagelse i VM 2014 – hvor han fik sin eneste slutrundeminut mod Costa Rica – og EM 2016, hvor han blandt andet omsatte det første italienske forsøg i straffesparks­konkurrencen mod Tyskland i kvartfinalen.

Under Roberto Mancini fik han en mere central rolle. I Nations League 2020-2021 var han fast starter, og ved EM 2020 (spillet i 2021) bar han trøje nummer 10. Her scorede han i åbningskampen mod Tyrkiet og leverede en spektakulær, højrekurvet scoring i kvartfinalen mod Belgien – et mål UEFA senere kårede til turneringens næstflotteste. Italien endte som europamester efter finalesejr over England, og Insigne startede seks af syv kampe.

Hans seneste landskamp faldt den 24. marts 2022 i play-off-nederlaget til Nordmakedonien, og det nuværende facit lyder på 54 landskampe og 10 mål.

Spillestil og tekniske kendetegn

Selv om han blot måler omkring 1,63 m, kombinerer Insigne et lavt tyngdepunkt med eksplosiv acceleration, korte, præcise driblinger og en veludviklet spilsans, der gør ham i stand til både at kreere chancer og afslutte dem. Hans foretrukne position er venstre kant i en 4-3-3- eller 4-2-3-1-formation, hvor han kan skære ind mod højre og afslutte med højrefoden i det karakteristiske tiraggiro – et neologisme, der i 2021 fandt vej til Treccani-leksikonet som betegnelse for den indadskruede afslutning.

Gennem karrieren har han udbygget sin taktiske fleksibilitet og kan operere som offensiv midtbanespiller, sekundær angriber eller endda falsk nier. Hans dødbolde, især frispark, er præcise, og som straffesparks­skytte har han flere gange leveret afgørende scoringer i både klub- og landsholdsregi. Derudover roses han for sin vilje til at arbejde defensivt og sine hurtige kombinationer i små rum.

Meritter

Hold

• Serie B-mester med Pescara: 2011-2012
• Coppa Italia-vinder med Napoli: 2013-2014 og 2019-2020
• Supercoppa Italiana med Napoli: 2014
• Europamester med Italien: EM 2020

Individuelt

• Serie B-Årets spiller: 2012
• Topscorer i Coppa Italia: 2013-2014 (delt)
• Serie A-Månedens spiller: marts 2021
• UEFA Europa League – Sæsonens mål: 2021-2022
• Kavaler af Italiens Fortjenstorden (5. klasse): 2021

Statistik (uddrag)

Frem til 1. juni 2025 står Insigne noteret for mere end 530 klubkampe og over 140 mål på tværs af officielle turneringer. I Napoli-trøjen alene blev det til 434 optrædener og 122 scoringer, mens MLS-eventyret i Toronto FC tilførte 19 mål i 76 kampe. På landsholdet har han scoret 10 gange i 54 optrædener.

Personlige noter

Ulig mange moderne offensive profiler foretrækker Insigne ofte at pege på glæden ved at assistere holdkammeraterne frem for selv at score, og hans signatur­jubel er det hjerte, han former med hænderne som hyldest til familien. Han omtales i pressen som “Lorenzo il Magnifico” og er gennem årene blevet sammenlignet med både Gianfranco Zola, Fabrizio Miccoli, Lionel Messi og – ikke mindst i Napoli – Diego Maradona, sammenligninger han selv møder med både stolthed og ydmyghed.