Luciano Acosta

Luciano Federico Acosta, også kendt under kælenavnet ”Lucho”, blev født den 31. maj 1994 i Buenos Aires og har siden ungdomsårene gjort sig bemærket som en teknisk begavet offensiv midtbanespiller med blik for afleveringernes vinkel og timingen i de afgørende løb mellem kæderne. Den argentinske playmaker har haft en karriere, der har bragt ham fra ungdomsakademiet i den hæderkronede argentinske storklub Boca Juniors til Major League Soccer, først som publikumsyndling i D.C. United, derefter som MVP‐vinder i FC Cincinnati og fra februar 2025 som nøglespiller hos FC Dallas. Undervejs har Acosta også oplevet mexicansk fodbold i Atlas, og hans evne til at overvinde fysiske udfordringer i barndommen, hans lave tyngdepunkt og hans udsøgte boldkontrol har gjort ham til en af de mest seværdige kreative kræfter på midtbanen i nordamerikansk klubfodbold.

Tidlige år og ungdomstid

Acosta voksede op i den tætbefolkede argentinske hovedstad og begyndte sin fodboldrejse i den lokale klub Comunicaciones, inden han som 14-årig blev optaget i Boca Juniors’ ungdomssektor. Allerede i barndommen blev han konfronteret med vækstproblemer, der mindede om dem Lionel Messi tidligere havde kæmpet med; en læge fortalte ham, at han næppe ville vokse mere. I stedet for at lade sig slå ud accepterede Acosta sin lave statur og udviklede et eksplosivt antrit, en lavtliggende balance og en teknisk fikshed, som senere skulle blive hans varemærke. I ungdomsrækkerne måtte han længe tage til takke med en plads bag Leandro Paredes – dengang den største juvel i Boca‐akademiet – hvilket udsatte hans seniordebut, men samtidigt gav ham værdifuld læring i tålmodighed og i at tilpasse sit spil til et højt teknisk niveau.

Professionel klubkarriere

Boca Juniors (2014)

Acosta fik sin første smagsprøve på seniorfodbold i et ophedet sommeropgør den 9. februar 2014, da Boca og ærkerivalen River Plate tørnede sammen i et Superclásico af venskabskampskarakter. Han erstattede selveste Juan Román Riquelme og bar den ikoniske trøje nummer 10, hvilket i sig selv var en tillidserklæring. En uge tidligere, den 8. februar, havde han allerede fået officiel ligadebut i Primera Divisións Torneo Final mod Newell’s Old Boys.

I løbet af Torneo Final 2014 blev den unge offensivspiller gradvist integreret i start- og indskiftningsroller. Han nettede sit første ligamål mod Belgrano de Córdoba, bidrog med en vigtig assist mod Arsenal de Sarandí og afsluttede turneringen med 17 kampe, 2 mål og 1 assist – flotte tal for en spiller, der skiftevis var starter og joker fra bænken.

Estudiantes de La Plata (2015)

I jagten på mere kontinuerlig spilletid blev Acosta udlejet til Estudiantes de La Plata for 2015-sæsonen. Hans uofficielle debut kom i det traditionsrige sommerderby mod Gimnasia, hvor han både scorede og lagde op i en dramatisk sejr, der sikrede Estudiantes titlen i Torneo de Verano. Selve ligaopholdet blev dog relativt kortvarigt, og efter sæsonen vendte han tilbage til Boca uden at have løst en permanent overgang.

D.C. United (2016 – 2019)

Manglen på fast spilletid i Argentina fik Acosta til at søge mod Major League Soccer, hvor D.C. United hentede ham på en lejeaftale i begyndelsen af 2016. Han debuterede i konkurrenceregi i CONCACAF Champions League mod mexicanske Querétaro og markerede sig i MLS med sit første mål den 23. april 2016 mod New England Revolution.

Efter en overbevisende lejesæson betalte D.C. United et klubrekordbeløb for at sikre sig hans rettigheder permanent. Kulminationen kom den 13. august 2018 med et hattrick mod Orlando City, og samme efterår skabte han og Wayne Rooney den såkaldte ”Luchoroo”-duo, hvor et dribletogt og et centreret oplæg i 3-1-sejren over New York City FC den 21. oktober 2018 blev indbegrebet af makkerskabets kemi. En potentiel transfer til Paris Saint-Germain i starten af 2019 strandede, og sæsonen blev præget af faldende formkurve. Ved kontraktudløb i december 2019 forlod han klubben efter 126 officielle kampe i alle turneringer.

Atlas (2020)

Den 1. januar 2020 åbnede et nyt kapitel i Liga MX, da Atlas offentliggjorde Acostas ankomst. Argentineren kvitterede hurtigt med sin første mexicanske ligascoring den 31. januar mod Tijuana. Opholdet blev dog kort, og efter blot et år i Guadalajara‐klubben åbnede døren til en retur til MLS.

FC Cincinnati (2021 – 2025)

Den 17. marts 2021 tiltrådte Acosta en treårig kontrakt som ”Designated Player” i FC Cincinnati, der forinden havde købt hans MLS-rettigheder af D.C. United mod 250.000 dollar i General Allocation Money. Allerede i sin debut den 17. april mod Nashville SC scorede han efter otte minutter og satte dermed tonen for et succesrigt ophold i Ohio-klubben.

Argentineren udviklede sig til holdets uomtvistelige kreativt omdrejningspunkt. I 2022 blev han MLS’ assistkonge, og i 2023 kulminerede præstationerne med ligaens Most Valuable Player-pris efter en sæson med karrierehøje 17 ligamål. Samme år ledte han Cincinnati til triumf i Supporters’ Shield samt klubbens første MLS Cup-playoff‐deltagelse. Udtagelser til MLS Best XI i 2018, 2022, 2023 og 2024 samt flere All-Star‐udnævnelser understregede hans status i ligaen.

FC Dallas (2025 – )

Den 11. februar 2025 købte FC Dallas Acosta for et beløb på omkring 5 millioner dollar. Texanerne så i den erfarne argentiner den ideelle kreatør til at forbinde midtbane og angreb i en liga, der i stigende grad belønner teknisk, pasningsorienteret fodbold. Kontrakten placerer ham fortsat som én af MLS’ profiler i en alder, hvor mange offensive midtbanespillere peaker med overblik og kampintelligens.

Landsholdskarriere

Acostas internationale erfaring begrænser sig til ungdomsniveau, idet han efter et succesfuldt U-17‐klubturneringstogt med Boca blev indkaldt til Argentinas U-17-trup. Han opnåede dog ingen officielle minutter i landsholdstrøjen, og siden da er et egentligt seniorsporskifte aldrig blevet aktuelt.

Spillestil og kendetegn

På banen er Acosta først og fremmest en enganche – den klassiske argentinske rolle som offensiv spilfordeler bag angriberne – men han har også udfyldt positionen som hængende angriber. Hans lave tyngdepunkt giver ham en eksplosiv førstegangsacceleration, og kombineret med en dribleteknik, der ofte trækker modstandere til sig, skaber han både rum for sig selv og afleveringsvinkler for holdkammeraterne. Han er især kendt for chip‐afleveringer over backkæden, skarpe vendinger i trange rum og evnen til at bryde modstanderpres ved at vinkle sin krop ret før boldmodtagelsen.

Hans manglende højde kompenseres af et lavt center og en vilje til konstant at være i bevægelse mellem linjerne. Angrebsmæssigt har han i MLS udviklet et mere direkte afslutningsrepertoire, hvilket hans 17 ligamål i 2023 vidner om. Samtidig er dødboldene – i særdeleshed hjørnespark og frispark fra siderne – blevet et specialområde, hvor han ofte serverer oplæg med præcis kurve.

Statistik i klubregi

Pr. kampdatoen 25. juli 2025 har Acosta spillet førsteholdsfodbold i Argentina, USA og Mexico. I Boca Juniors nåede han 17 ligakampe med 2 mål; hos D.C. United oversteg han 100 officielle kampe inklusive MLS‐slutspil og Champions League-optrædener; i Atlas blev opholdet kortvarigt men bød på debutmål i Liga MX; perioden i FC Cincinnati udløste MLS MVP-hæder og ét Supporters’ Shield, mens han i FC Dallas netop har påbegyndt et nyt kapitel. Detaljerede sæson-for-sæson-opgørelser fremgår af officielle liga‐ og klubregistre.

Titler og individuelle udmærkelser

• Klubtitler
    • Supporters’ Shield: 2023 (FC Cincinnati)
• Individuelle priser
    • MLS Most Valuable Player: 2023
    • MLS Top Assist Provider: 2022
    • MLS Best XI: 2018, 2022, 2023, 2024
    • MLS All-Star: 2022, 2023, 2024
    • MLS Player of the Month: september 2018; juni 2022; juli 2023; august 2023; maj 2024
    • MLS Goal of the Year: 2023

Privatliv

Luciano Acosta er indehaver af et amerikansk ”green card”, hvilket i MLS-systemet betyder, at han regnes som indenlandsk spiller og dermed ikke optager en af klubbens dyrebare internationale pladser. Dette har været en praktisk fordel for både ham selv og hans arbejdsgivere, idet det giver klubberne større fleksibilitet på transfermarkedet. Uden for banen har han i interviews fremhævet sin familie som drivkraften bag hans beslutsomhed, ligesom han har nævnt sin barndoms kamp mod vækstproblemer som en vigtig motivationsfaktor gennem hele karrieren.