New England Revolution
Hjemmebane
Gillette Stadium
1388 One Patriot Place, Foxborough, Massachusetts
Kapacitet: 68756
Overflade:
New England Revolution Kampe
Her kan du se kampprogrammet for New England Revolution i år.
New England RevolutionKommende Kampe
Runde 17
CF Montreal
Runde 18
New England Revolution
Runde 19
New England Revolution
New England Revolution
Runde 21
Portland Timbers
New England Revolution
Runde 25
New England Revolution
Runde 26
New England Revolution
Runde 27
New England Revolution
Runde 28
Columbus Crew SC
Runde 29
New England Revolution
Chicago Fire FC
Runde 30
New England Revolution
Runde 31
Philadelphia Union
Runde 32
New England Revolution
Runde 33
Inter Miami CF
Runde 34
New England Revolution
New England RevolutionFærdigspillede Kampe
Runde 24
New England Revolution
Runde 23
New York Red Bulls
Runde 22
Austin FC
Runde 16
D.C. United
Runde 15
Sporting Kansas City
Runde 14
New England Revolution
Runde 12
Orlando City SC
Runde 11
Toronto FC
Runde 10
Charlotte FC
Runde 9
New England Revolution
Runde 8
Atlanta United FC
Runde 7
FC Cincinnati
Runde 6
New England Revolution
Runde 4
New York City FC
Runde 3
New England Revolution
Runde 2
New England Revolution
Runde 1
Nashville SC
New England Revolution Stillinger
Her kan du se New England Revolutions Major League Soccer stilling. New England Revolution ligger lige nu på 11 plads i Major League Soccer stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Philadelphia Union
|
25 | 15 | 5 | 5 | 43 | 24 | 19 | 50 |
|
| 2 |
FC Cincinnati
|
25 | 15 | 4 | 6 | 39 | 31 | 8 | 49 |
|
| 3 |
Nashville SC
|
25 | 14 | 5 | 6 | 42 | 26 | 16 | 47 |
|
| 4 |
Columbus Crew SC
|
25 | 12 | 8 | 5 | 41 | 36 | 5 | 44 |
|
| 5 |
Inter Miami CF
|
22 | 12 | 6 | 4 | 49 | 34 | 15 | 42 |
|
| 6 |
Orlando City SC
|
25 | 11 | 8 | 6 | 46 | 33 | 13 | 41 |
|
| 7 |
Charlotte FC
|
25 | 12 | 2 | 11 | 43 | 39 | 4 | 38 |
|
| 8 |
New York City FC
|
24 | 11 | 5 | 8 | 34 | 29 | 5 | 38 |
|
| 9 |
Chicago Fire FC
|
24 | 10 | 5 | 9 | 45 | 40 | 5 | 35 |
|
| 10 |
New York Red Bulls
|
25 | 9 | 6 | 10 | 39 | 36 | 3 | 33 |
|
| 11 |
New England Revolution
|
24 | 6 | 7 | 11 | 31 | 35 | -4 | 25 |
|
| 12 |
Toronto FC
|
24 | 5 | 6 | 13 | 25 | 32 | -7 | 21 |
|
| 13 |
Atlanta United FC
|
24 | 4 | 9 | 11 | 29 | 45 | -16 | 21 |
|
| 14 |
D.C. United
|
25 | 4 | 7 | 14 | 22 | 49 | -27 | 19 |
|
| 15 |
CF Montreal
|
25 | 4 | 6 | 15 | 23 | 46 | -23 | 18 |
|
New England Revolution Spillere sæsonen 2025
Her er alle 37 spillere på New England Revolutions hold i 2025, til både Major League Soccer og andre turneringer som New England Revolution er med i:
John Curlin
Goalkeeper
Trøje #13
Alex Bono
Goalkeeper
Trøje #24
Aljaž Ivačič
Goalkeeper
Trøje #31
D. Parisian
Goalkeeper
Trøje #33
Mamadou Fofana
Defender
Trøje #2
Brayan Jiménez
Defender
Trøje #3
H. Barry
Defender
Trøje #3
James Beason
Defender
Trøje #4
Joao Souza
Defender
Trøje #5
Keegan Hughes
Defender
Trøje #5
Gabriel Dahlin
Defender
Trøje #6
I. Feingold
Defender
Trøje #12
Brandon Bye
Defender
Trøje #15
Wyatt Omsberg
Defender
Trøje #16
William Sands
Defender
Trøje #23
Peyton Miller
Defender
Trøje #25
Damario McIntosh
Defender
Trøje #30
Andrew Farrell
Defender
Trøje #88
Matthew Polster
Midfielder
Trøje #8
Carles Vicent
Midfielder
Trøje #10
Gevork Diarbian
Midfielder
Trøje #11
Jackson Yueill
Midfielder
Trøje #14
A. Monis
Midfielder
Trøje #14
Allan Oyirwoth
Midfielder
Trøje #18
Noel Buck
Midfielder
Trøje #21
C. Oliveira
Midfielder
Trøje #35
Eric Klein
Midfielder
Trøje #38
Alhassan Abdullahi
Midfielder
Trøje #80
Tomás Chancalay
Attacker
Trøje #7
Leonardo Romero
Attacker
Trøje #9
Liam Butts
Attacker
Trøje #9
L. Díaz
Attacker
Trøje #11
Ignatius Ganago
Attacker
Trøje #17
Malcolm Fry
Attacker
Trøje #32
Maximiliano Mussa
Attacker
Trøje #37
Marcos Dias
Attacker
Trøje #39
Luca Langoni
Attacker
Trøje #41New England Revolution Historie og Info
New England Revolution er en af Major League Soccers ti oprindelige klubber og repræsenterer den tætbefolkede og sportsintense metropolregion Boston-Providence. Siden indtrædelsen i ligaen i 1996 har klubben været et fast islæt i den amerikanske topfodbold, både som traditionsbærer for et område, hvor fodbolden har rødder helt tilbage til 1800-tallet, og som moderne sportsorganisation under Kraft-familiens ejerskab.
Klubben har hjemmebane på Gillette Stadium i Foxborough, Massachusetts – godt 35 kilometer sydvest for Bostons centrum – og deler anlæg med NFL-holdet New England Patriots. Revolution har gennem årene fostret ikoniske spillere som Taylor Twellman, Steve Ralston og Matt Turner, stået i fem MLS Cup-finaler og løftet både U.S. Open Cup, North American SuperLiga og Supporters’ Shield.
Artiklen nedenfor går i dybden med alle aspekter af New England Revolution: fra de tidligste rødder og de store finalenederlag til nyere triumfer, organisatorisk opbygning, supporterkultur og ambitionerne om et kommende fodboldspecifikt stadion. Strukturen er tematisk, så læseren let kan dykke ned i både historiske, sportslige og kulturelle emner.
Historisk kontekst og grundlæggelse
Fodboldrødder i New England før MLS
Allerede i 1862 dannede en gruppe Boston-studenter Oneida Football Club, ofte anerkendt som det første organiserede fodboldhold i USA. Senere fulgte klubber som Boston Rovers (1888) og Boston Beaneaters (1894) i American League of Professional Football samt mastodonter fra American Soccer League i 1920’erne – blandt dem Boston Soccer Club (også kendt som Wonder Workers/Bears) og Fall River F.C., der vandt syv ASL-mesterskaber og fostrede VM-rekordholderen Bert Patenaude.
Nordøstregionen oplevede adskillige professionelle eller semi-professionelle satsninger – Boston Minutemen, New England Tea Men og Boston Bolts – men alle led under finansielle udfordringer. Da NASL brød sammen i 1984, stod USA uden en øverste liga indtil Major League Soccer tog form efter VM 1994.
Vejen til Major League Soccer
6. juni 1995 blev Robert Kraft – milliardær og ejer af New England Patriots – udpeget som investor/operatør for en ny MLS-franchise. Navnet “Revolution” refererer til New Englands afgørende rolle i den amerikanske uafhængighedskrig (1775-1783). Klubben fik hjemme i det nu nedrevne Foxboro Stadium og var sidste af de ti charter-medlemmer til at ansætte en cheftræner: irske Frank Stapleton tiltrådte 4. januar 1996.
De første år (1996–2001)
- Debutkamp: 13. april 1996 – 2-3 nederlag ude mod Tampa Bay Mutiny, hvor Robert Ukrop scorede klubbens første mål.
- Første sejr: 20. april 1996 – 1-0 over MetroStars.
- Profiler: Alexi Lalas, Mike Burns, Joe-Max Moore.
- Resultater: Sidsteplads i den indledende sæson; første playoff-deltagelse i 1997 under Thomas Rongen, men ingen avancement.
Perioden var præget af hyppige trænertiltag (Stapleton, Rongen, Walter Zenga som spiller-manager og kortvarigt Steve Nicol) samt markante handler – f.eks. Raúl Díaz Arce, John Harkes og Giovanni Savarese – uden at det førte til stabil succes. Et lyspunkt var Open Cup-finalen 2001, tabt 1-2 til LA Galaxy på golden goal.
Steve Nicol-æraen (2002–2011)
Gennembrud og MLS Cup-finaler
Liverpool-legenden Steve Nicol blev permanent cheftræner midt i 2002-sæsonen. Han kvalificerede holdet til slutspil otte år i træk (2002-2009). Allerede i første sæson vandt Revolution Eastern Conference og nåede MLS Cup 2002 på eget græs i det nybyggede Gillette Stadium foran 61.316 tilskuere – dengang ligarekord – men tabte 0-1 til LA Galaxy på golden goal.
Mellem 2005 og 2007 skrev Nicol-holdet trist historie med tre MLS Cup-finaler på stribe uden sejr: 2005 og 2006 mod henholdsvis LA Galaxy (0-1 e.f.) og Houston Dynamo (1-1, 3-4 str.) samt 2007-finalen, igen 1-2 mod Houston. Profiler som Taylor Twellman, Shalrie Joseph, Michael Parkhurst og Matt Reis bar holdet, men marginalerne manglede.
Pokalerne 2007–2008
- U.S. Open Cup 2007: Finalesejr 3-2 over FC Dallas – klubbens første store trofæ.
- North American SuperLiga 2008: Triumf efter straffesparkssejr mod Houston Dynamo.
Dermed kom der endelig sølvtøj i skabet. Samme periode bød dog også på en historisk fiasko: nederlag til amatører Mid Michigan Bucks i Open Cup 2000 – det første MLS-tab mod et amatørhold.
Afslutning på Nicol-tiden
Efter semifinale- eller første-runde-exit i slutspillet 2008-2010 faldt resultaterne drastisk. 2011 sluttede Revolution næstsidst i ligaen (kun Vancouver lavere), og Nicol stoppede efter ti sæsoner med en samlet record på 112-108-81.
Jay Heaps’ genopbygning (2012–2017)
Reorganisering af klubstrukturen
I november 2011 blev den tidligere spiller og tv-kommentator Jay Heaps udnævnt til cheftræner, mens Brian Bilello og Mike Burns rykkede op som præsident og GM. Heaps skulle modernisere truppen: han hentede Lee Nguyen (via lotteri), Kelyn Rowe, José Gonçalves, Andrew Farrell, Juan Agudelo og gjorde Diego Fagúndez til publikumsyndling.
2014-sæsonen og femte MLS Cup-finale
Efter et svingende forår gik Revolution på en otte kamp lang nederlagsstime, indtil signingen af Jermaine Jones i august vendte billedet. Holdet gik 10-1-1 i afslutningen, fejede Columbus og New York Red Bulls af banen i slutspillet og nåede MLS Cup 2014. Endnu en gang ventede LA Galaxy, der vandt 2-1 i forlænget spilletid – Revolution blev dermed første hold til at tabe fem MLS Cup-finaler.
Afmatning og tronskifte
Årene 2015-2017 bød på playoff-exit i knockout-runden (2015), Open Cup-finale-nederlag til FC Dallas (2016) og to sæsoner uden slutspil. På udebane var facit 1-13-3 i 2017, og Heaps blev fyret i september. Tom Soehn afsluttede sæsonen som interim, før Brad Friedel overtog.
Brad Friedel og Bruce Arena (2018–2023)
Friedel: filosofi og manglende resultater
Den tidligere landsholdskeeper Brad Friedel introducerede højt pres og disciplin, men efter et lovende forår 2018 faldt holdet sammen og missede slutspil. 2019 startede med 2-8-2, herunder et 0-5-6 målfacit over fire kampe, og Friedel blev fyret 9. maj. Kort efter afskedigedes GM Mike Burns.
Arena: forvandling og Supporters’ Shield 2021
14. maj 2019 tiltrådte Bruce Arena som cheftræner og sportsdirektør. Revolution gik 11 kampe ubesejret og kæmpede sig i slutspillet. Sommerkøbet Gustavo Bou (klubrekord) samt senere tilføjelserne Adam Buksa og Carles Gil skabte en slagkraftig trio.
- 2020: COVID-forkortet sæson, men holdet nåede Eastern Conference-finalen.
- 2021: Klubben satte MLS-rekord med 73 point og vandt sin første Supporters’ Shield. Carles Gil blev MLS MVP, Matt Turner Goalkeeper of the Year, og fire spillere kom på All-Star-holdet. Efter 23 dages kamppause tabte Revolution dog semifinalen til New York City FC på straffe.
Turbulens og trænermæssige rokader 2023
I august 2023 blev Arena suspenderet grundet “upassende og ufølsomme bemærkninger” og trådte tilbage 9. september. Richie Williams overtog kortvarigt, før Clint Peay ledte holdet gennem et slutspil, der sluttede med to nederlag til Philadelphia Union. Tilskuertallene steg dog til klubbens hidtil højeste sæsongennemsnit: 23.940.
Caleb Porter og fremtidsudsigter (2024–)
Overgangsmarked og resultater
30. november 2023 blev Curt Onalfo permanent sportsdirektør, og 19. december vendte dobbelt MLS Cup-vinder Caleb Porter tilbage til ligaen som cheftræner for Revolution. Afgangen af Gustavo Bou blev opvejet af permanente køb af Tomás Chancalay samt tilgange af Nick Lima, Jonathan Mensah og keeper Henrich Ravas.
Sæsonstarten bød på avancement til kvartfinalen i CONCACAF Champions Cup, men et samlede 2-9-nederlag til Club América udstillede defensive problemer. Selve MLS-sæsonen kulminerede med et klubrekord-publikum på 65.612 mod Inter Miami 27. april 2024, men sportsligt endte Revolution med flest indkasserede mål næstefter San Jose og mistede playoff-chancen 5. oktober.
Ambitioner for de kommende år
Porter har bebudet et langsigtet projekt med vægt på boldbesiddelse, akademidrenge som Noel Buck og Esmir Bajraktarević (solgt til PSV i januar 2025) samt fortsat udnyttelse af Designated Player-pladserne.
Identitet, farver og symboler
Klubbens navnevalg
“Revolution” er valgt til ære for de begivenheder i Boston og New England, der igangsatte den amerikanske uafhængighedskrig. Navnet slår bro mellem historie og sport i en region, hvor mange tidligere hold – Boston Minutemen, New England Tea Men – også trak på patriotiske motiver.
Crestets udvikling
- 1996–2021: En “bølget” udgave af Stars & Stripes, hvor stjernerne dannede en fodbold.
- Fra 2021: En hvid R indrammet af rød-blå kokarde med rød skråstreg som symbol på oprør. Ydercirklen angiver “New England Revolution 1996”.
Dragter gennem tiderne
Hjemmedragten har traditionelt været helmarineblå; i 1996 bar holdet røde shorts, og fra 2014-2020 hvide shorts. Til MLS’ 25-års jubilæum genintroduceredes røde shorts. Udebanetrøjerne var hvide indtil 2015, hvor en rød trøje med grønne og hvide detaljer – inspireret af New England-flaget – blev lanceret.
Maskot og ceremonier
Maskotten Slyde er en blå/hvid/rød ræv. Derudover optræder End Zone Militia – drabanter iklædt 1700-tals uniformer – ved hver hjemmekamp, hvor de affyrer sortkrudtsmusketter efter scoringer.
Stadion og faciliteter
Foxboro Stadium (1996–2001)
Det tidligere Patriots-stadion husede Revolution i de første seks MLS-sæsoner og var en af VM-arenaerne i 1994. Gennemsnitlige tilskuertal lå ofte over 15.000 trods sportslige kvaler.
Gillette Stadium (2002– )
Kraft-koncernen finansierede det nuværende 66.000-sæders stadion til 350 mio. USD. Kapaciteten nedskaleres til MLS-kampe via afdækning, men åbnes fuldt til slutspil og store events. Banen skiftede fra naturgræs til FieldTurf i 2007 og fik i 2014 FIFA to-stjernet certificering.
Træningsanlægget
I 2019 åbnede et 35 mio. USD træningscenter i vådområderne bag Gillette Stadium med faciliteter til både førstehold, reservehold og akademi.
Planer om soccer-specifikt stadion
Siden 2006 har klubben sonderet adskillige byer og grunde – Somerville, Roxbury, Revere, Fall River, Providence, Dorchester og senest Everett – men ingen aftale er faldet på plads. I 2024 fremlagde klubben visualiseringer af et stadion på 43 acres ved Mystic River i Everett; lovgivningsprocessen fortsætter.
Organisation og ejerskab
Kraft-familien
Grundlægger og ejer Robert K. Kraft (med sønnen Jonathan Kraft som delejer) står også bag NFL’s New England Patriots. Samling af forretningerne under Gillette Stadium giver synergieffekter i drift og marketing.
Ledelsesstruktur
| Rolle | Nuværende indehaver |
|---|---|
| Owner / Chairman | Robert K. Kraft |
| President | Brian Bilello |
| Sporting Director | Curt Onalfo |
| Head Coach | Caleb Porter |
Sponsorer
Klubben har gennem årene haft flere trøjepartnere; senest har UnitedHealthcare prydet brystet, mens Adidas leverer kamp- og træningstøj.
Sportlig struktur
Førsteholdstrup
Truppen opdateres løbende; seneste officielle liste (maj 2025) inkluderer stamspillere som Carles Gil (anfører), Tomás Chancalay, Nick Lima, Jonathan Mensah, Noel Buck og keeper Henrich Ravas.
Reservehold: New England Revolution II
Etableret i 2020 i USL League One, nu deltager i MLS NEXT Pro. Spiller hjemmekampe på Gillette Stadium og trænes af Clint Peay.
Akademiet
- Gratis og fuld finansiering for alle spillere.
- Hold i MLS NEXT-ligaen.
- Frembragt MLS-profiler som Diego Fagúndez, Scott Caldwell og Sen. Landsholdsmålmand Matt Turner (via college).
- Største salg: Esmir Bajraktarević til PSV Eindhoven i 2025 (op til 6 mio. USD).
Rivaliseringer og fanmiljø
Supportergrupper
Hovedgrupperne er Midnight Riders og The Rebellion, der placerer sig i den stående Fort-sektion bag nordlige mål. Navnet refererer til Paul Reveres og William Dawes’ natlige ridt.
Rivalisering med New York Red Bulls
På linje med baseballens Yankees–Red Sox og NFL’s Patriots–Jets er opgøret mod Red Bulls det mest traditionsrige. Revolution var ubesejret i 20 hjemmekampe mod New York fra 2002 til 2014.
Øvrige rivaler
- Chicago Fire: Hyppige slutspilsbrag (særligt 2005-2009); af fans ofte kaldt den “mest bitre” rivalisering.
- D.C. United: Talrige Eastern Conference-dueller i Nicol-årene.
- New York City FC: Moderne rival, intensiveret efter NYCFC sendte Revolution ud af 2021-slutspillet.
Mediedækning
Indtil 2022 blev kampene sendt lokalt på WBZ-TV/WSBK-TV med Brad Feldman og Charlie Davies som faste stemmer, suppleret af 98.5 The Sports Hub-radio. Fra 2023 ligger alle MLS-kampe på Apple TV – MLS Season Pass med enkelte nationale undtagelser (ESPN, FOX, Univision).
Meritter og statistikker
Nationale titler
| Konkurrence | Titel(e) | År |
|---|---|---|
| Supporters’ Shield | 1 | 2021 |
| U.S. Open Cup | 1 | 2007 |
Internationale titler
| Konkurrence | Titel(e) | År |
|---|---|---|
| North American SuperLiga | 1 | 2008 |
MLS Cup-finaler (runner-up)
- 2002, 2005, 2006, 2007, 2014
Sæsonplaceringer (udpluk)
| Sæson | Konferenceplac. | Bemærkning |
|---|---|---|
| 2002 | 1 (East) | MLS Cup-finale |
| 2005 | 1 (East) | MLS Cup-finale |
| 2014 | 2 (East) | MLS Cup-finale |
| 2021 | 1 (East) | Supporters’ Shield – 73 point |
Individuelle priser (udvalg)
- MLS MVP: Carles Gil (2021)
- MLS Goalkeeper of the Year: Matt Turner (2021)
- MLS Defender of the Year: Michael Parkhurst (2007)
- MLS Rookie of the Year finalist: Adam Cristman (2007)
Trænere og nøglespillere
Cheftrænere gennem tiden
| Periode | Cheftræner | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 1996 | Frank Stapleton | Første sæson |
| 1997–1998 | Thomas Rongen | Første playoff |
| 1999 | Walter Zenga | Spiller-manager |
| 2000–2001 | Fernando Clavijo | Open Cup-finale 2001 |
| 2002–2011 | Steve Nicol | 3 x MLS Cup-finaler, 2 trofæer |
| 2012–2017 | Jay Heaps | MLS Cup-finale 2014 |
| 2018–2019 | Brad Friedel | Fyret maj 2019 |
| 2019–2023 | Bruce Arena | Supporters’ Shield 2021 |
| 2023 (interim) | Richie Williams / Clint Peay | Turbulent afslutning |
| 2024– | Caleb Porter | Nuværende |
Fremtrædende spillere
- Taylor Twellman – Klubrekord 101 MLS-mål; MLS MVP-finalist 2005.
- Steve Ralston – Langvarig anfører; MLS’ assistkonge ved karrierestop.
- Shalrie Joseph – Fire gange på MLS Best XI.
- Matt Turner – Første Revolution-spiller kåret til Goalkeeper of the Year; MLS All-Star MVP 2021.
- Carles Gil – Playmaker, MLS MVP 2021.
- Jermaine Jones – Symbolsk midtbanekraft i 2014-finalen.
New England Revolution i populærkulturen
Klubbens logo figurerer i tv-serien Dawson’s Creek, hvor hovedpersonen Dawson Leery har et Revolution-banner på væggen – en lille påmindelse om, at fodbolden blander sig i USA’s bredere ungdoms- og mediekultur.
Afsluttende perspektiv
New England Revolution står som et af MLS’ mest vedholdende projekter: en klub, der trods hårde finalenederlag og stadige stadionplaner har skabt både historiske topplaceringer og en unik regional identitet. Med Caleb Porter ved roret, et stærkt akademi og ambitioner om egen arena i Boston-området fortsætter fortællingen om et hold, der endnu jagter sit første MLS Cup-trofæ – men som allerede har indskrevet sig i liga- og regionhistorien med rekorder, drama og passion.