Oscar Ustari

Oscar Alfredo Ustari er en argentinsk fodboldmålmand, født den 3. juli 1986 i byen América i Buenos Aires-provinsen, der gennem en lang og til tider dramatisk karriere har bevæget sig mellem flere kontinenter og en bred palet af klubber; han slog først igennem som helt ung i Club Atlético Independiente, senere fulgte år i Spanien, England, Uruguay, Mexico og senest i USA, og parallelt hermed optrådte han i flere omgange for Argentinas ungdoms- og A-landshold – kulminerende med VM-truppen i 2006 og et OL-guld i 2008.

Tidlige år og udvikling i Independiente

Som 14-årig blev Oscar Ustari optaget på Independientes ungdomsakademi, og han arbejdede sig hurtigt frem under vejledning af den tidligere klublegende og målmandstræner Pepe Santoro. Et tragisk sammenfald – de samtidige dødsfald blandt de talentfulde ungdomsmålmænd Lucas og Emiliano Molina – betød, at Ustari pludselig stod tættere på en førsteholdsdebut, end den oprindelige plan havde tilsagt. Han tilbragte flere år i reserve- og U-holdsfodbolden, men i oktober 2005 kom chancen, da han som 19-årig fik sin Primera División-debut i en 2-0-sejr mod Newell’s Old Boys, et opgør hvor Independientes fans havde krævet hans indsættelse efter nogle ujævne præstationer fra konkurrenten Bernardo Leyenda.

I de efterfølgende tre turneringer fastholdt han pladsen som sikker førstemålmand under cheftrænerne Jorge Burruchaga og Miguel Ángel Santoro, og allerede i juni 2007 – kort før sit skifte til Europa – scorede han sit første og hidtil eneste mål som seniorspiller, et sikkert spark fra ellevemeterpletten mod Quilmes. Samme eftermiddag forlod han banen med en skade, som senere kostede ham deltagelsen ved Copa América 2007.

Flytningen til Europa og årene i Spanien

Getafe CF

I juli 2007 købte Getafe CF den unge argentiner for et beløb omkring 8 millioner euro, hvilket, målt på positionen som målmand, var bemærkelsesværdigt højt – og på tidspunktet den dyreste argentinske keeperhandel nogensinde. Han ankom til en trup, der allerede talte landsmanden Roberto Abbondanzieri, og konkurrencen mellem de to blev intens fra starten.

Debuten kom i slutningen af september, hvor han stod i et 1-2-nederlag mod Valencia, og i Copa del Rey-turneringen 2007-08 vogtede han buret hele vejen frem til finalen, som dog blev tabt 1-3 til samme Valencia-mandskab. Perioden i Madrid-forstaden blev dog lige så meget præget af gentagne og langvarige skader – blandt andet en korsbåndsruptur – som af deciderede sportslige højdepunkter, og i juli 2012 blev kontrakten ophævet et år før tid efter mere end 14 måneders ufrivilligt fravær fra banen.

UD Almería

Efter et kort, men opsigtsvækkende hjemligt ophold hos Boca Juniors vendte Ustari sommeren 2013 tilbage til den spanske liga, denne gang hos oprykkerne UD Almería. På trods af fine forventninger forblev han reserve bag den erfarne Esteban Suárez, fik kun pokalkampe og noterede ingen La Liga-optrædener. Allerede i januar 2014 skiltes parterne i gensidig forståelse, og målmanden stod igen uden klub.

Ophold i England og tilbagevenden til Argentina

Sunderland A.F.C.

Dagen efter bruddet med Almería accepterede han en kontrakt med engelske Sunderland, motiveret af ønsket om fast spilletid for at holde sig på landsholdets radar frem mod VM 2014. Han fik debut i FA Cup-sejren over Kidderminster Harriers og spillede også næste runde mod Southampton, mens han i League Cup-finalen mod Manchester City sad på bænken, da holdet tabte.

Newell’s Old Boys

Sommeren 2014 trak hjemlandet igen, og denne gang var det Newell’s Old Boys, der overtog hans kontrakt. Han debuterede mod Boca Juniors i en 1-0-sejr og beholdt generelt pladsen i målet gennem sin aftale, der løb halvandet år.

Liga MX: Atlas og Pachuca

Atlas de Guadalajara

I december 2015 skiftede Ustari til mexicanske Atlas. Han blev hurtigt populær ved i sin første kamp at redde et straffespark mod UNAM Pumas, og i løbet af Centenario-sæsonen 2016 spillede han 16 af 17 kampe, bar anførerbindet som vice-captain efter Rafael Márquez og forlængede senere kontrakten til udgangen af 2017. En alvorlig knæskade – en bristet patellasen – i november 2017 satte dog en stopper for momentum, og et år senere blev bruddet med Atlas officielt.

Succes i Pachuca

Efter et kort ophold i Uruguay hos Liverpool FC Montevideo vendte han i januar 2020 tilbage til Mexico, nu som målmand i CF Pachuca, hvor han straks blev førstevalg. I 2022 stod han to finaler i samme kalenderår: Clausura-finalen, som Pachuca tabte til hans tidligere klub Atlas, og Apertura-finalen, hvor han til gengæld kunne løfte mesterskabspokalen efter sejr over Toluca. I perioden blev han også udtaget til Liga MX All-Star-holdet 2022.

Major League Soccer og Inter Miami

Den 9. september 2024 blev Ustari præsenteret som ny målmand hos Inter Miami, og den 5. oktober samme år fik han sin første kamp i den lyserøde trøje. I starten af 2025-sæsonen overtog han permanent pladsen fra Drake Callender, og i Inter Miamis debut ved FIFA Club World Cup præsterede han, ifølge cheftræner Javier Mascherano, en redningsaktion af høj klasse, da han både tog et straffespark fra Trézéguet og flere åbne chancer i 0-0-kampen mod Al Ahly, hvilket sikrede floridanerne avancement fra gruppespillet.

Landsholdskarriere

Ungdomslandshold

På ungdomsniveau vagte Ustari tidligt opmærksomhed. Han var del af U-17-truppen, der vandt det sydamerikanske mesterskab i 2003, og som 19-årig var han stamkeeper på det argentinske U-20-hold, der i Holland triumferede ved FIFA World Youth Championship 2005.

Første A-landskamp og VM 2006

Ved VM i Tyskland 2006 var den blot 19-årige målmand udtaget som tredjemålmand bag Abbondanzieri og Leo Franco, men han fik ingen spilletid. Sin officielle A-landsholdsdebut fik han 22. august 2007 i et venskab i Oslo, hvor Argentina tabte 1-2 til Norge.

Olympisk guld i Beijing

I 2008 var Ustari udpeget som førstemålmand for det argentinske U-23-hold ved sommer-OL i Beijing, men i kvartfinalen mod Holland pådrog han sig en alvorlig fodskade, som betød otte måneders pause, selv om holdet senere vandt guldmedaljerne.

Efterfølgende blev han lejlighedsvis indkaldt af trænere som Sergio Batista og Alejandro Sabella, blandt andet til Superclásico de las Américas 2012 mod Brasilien, men en kombination af skader og hård konkurrence begrænsede hans samlede antal A-landskampe.

Spillestil og personlige forhold

Ustari er kendt for sin smidighed på stregen, gode reaktionsstyrke og modet til at distribuere bolden kort såvel som langt; kvaliteter der allerede som ungdomsspiller gjorde ham til en efterspurgt profil. Karrieren har dog flere gange været hæmmet af alvorlige knæ- og fodskader, som har tvunget ham ud i lange genoptræningsforløb.

På det private plan er han svigersøn til den tidligere argentinske midtbaneslider Ricardo Giusti, som selv forsvarede farverne for både Independiente, Newell’s Old Boys og landsholdet i 1980’erne. Dermed fortsætter en familie­tradition, hvor samme klub- og landsholdslogoer har prydet både svigerfars og svigersøns trøjer.

Meritter og titler

• Argentina U-20 – Verdensmester 2005
• Argentina U-23 – Olympisk guld 2008
• Boca Juniors – Copa Argentina 2011-12
• Getafe CF – Copa del Rey-sølv 2007-08
• Sunderland A.F.C. – Football League Cup-sølv 2013-14
• Pachuca – Liga MX Apertura-mester 2022
• Inter Miami – Supporters’ Shield 2024
• Individuelt – Liga MX All-Star 2022

Bemærkelsesværdige statistikker

Den argentinske målmand har optrådt i topdivisioner på fem forskellige kontinenter og scoret et enkelt mål – et straffespark for Independiente i 2007. Hans karriere tæller ydermere deltagelse i både VM, OL og Club World Cup, og trods lange skadespauser har han fastholdt status som førstevalg i flertallet af sine klubber.

Tal pr. 17. juli 2025 indikerer over 300 officielle klubkampe, fordelt på Primera División, La Liga, Premier League, Liga MX, MLS og den uruguayanske Primera División, dertil kommer ungdoms- og seniorlandsholdskampe samt diverse pokalturneringer.

Afsluttende perspektiv

Oscar Ustari fremstår som et eksempel på det uforudsigelige mønster, mange moderne målmænd gennemløber: talentudklækning hjemme, tidlig europæisk transfer, nedture præget af skader, men også bemærkelsesværdige comebacks og geografiske spring, der spænder fra Sydamerika til Nordamerika via Syd- og Nordeuropa. Hans historie vidner om både den hårfine balance mellem succes og modgang og den stadige evne til at genopfinde sig selv i nye ligaer, hvor han, trods alt, har bevist sin værdi som en sikker sidste skanse og en leder på banen.