Paddy McNair

Patrick James Coleman ”Paddy” McNair, født 27. april 1995 i Ballyclare i grevskabet Antrim, er en nordirsk professionel fodboldspiller, der primært optræder som midterforsvarer men også behersker rollen som højre back og – efter behov – en mere defensivt orienteret midtbaneposition. Efter sin opvækst i den lille by nord for Belfast blev han som teenagedreng hentet til Manchester Uniteds ungdoms­akademi, og siden har han, via ophold i Sunderland AFC og Middlesbrough FC, bevæget sig videre til den nystiftede MLS-klub San Diego FC, hvor han i 2025 indledte sin tid i amerikansk topfodbold. Parallelt hermed har han siden marts 2015 været fast del af Nordirlands A-landshold, hvortil han blev udtaget allerede som 19-årig og som blandt andet var med til at kvalificere sig til EM 2016.

Barndom og tidlige år

McNair begyndte at spille organiseret fodbold hos den lokale breddeklub Ballyclare Colts, og det var hér, på en almindelig nordirsk grusbane, at Manchester Uniteds talent­spotter Tony Coulter første gang fik øje på den teknisk stærke og spilintelligente dreng. Coulter inviterede, da McNair blot var 12 år gammel, den unge nordirer over til prøvetræning i Manchester i forbindelse med skole­ferierne, og efter flere besøg kulminerede forløbet i sommeren 2011 med en underskrift på en ungdomskontrakt med den engelske storklub.

I Ballyclare Colts havde McNair fortrinsvis spillet central midtbane, og han blev i begyndelsen også registreret som midtbanespiller i United-regi. Youth-træner Paul McGuinness så imidlertid hurtigt, at kombinationen af ro på bolden, disciplin i positioneringen og et naturligt overblik kunne udnyttes i den bageste kæde. Under den gradvise omskoling blev han hyppigt sammenlignet med Michael Carrick, der ligeledes besad det kølige pasningsspil fra midten men endte med også at kunne dække defensiven, når det brændte på.

Klubkarriere

Manchester United

Debuten for Uniteds førstehold kom, som det ofte sker for unge spillere, i kølvandet på en skadeskrise. Den 27. september 2014, i en Premier League-hjemmekamp mod West Ham United på Old Trafford, blev McNair kastet direkte ind i start­elleveren, og trods den begrænsede rutine leverede han en afklaret præstation, der blandt andet bød på en altafgørende clearing med hovedet, mens Manchester-holdet spillede med ti mand. Manager Louis van Gaal roste ham offentligt, og det blev bemærket, at klubben vandt samtlige af de fire første ligakampe, hvor nordireren startede inde.

I foråret 2015 fik McNair chancen i FA-Cuppen. Den 4. januar spillede han højre wingback i en 3-5-2-formation mod Yeovil Town, og samme rolle udfyldte han i den efterfølgende cup-runde mod Cambridge United. Van Gaal gik endda så vidt som til at kalde ham en mulig ”ny Gary Neville” og argumenterede for, at spilleren havde potentiale til at være førstevalg på højre back i et årti. Begejstringen blev understreget af en kontrakt­forlængelse den 10. februar 2015, som bandt ham til klubben indtil juni 2017. I den følgende sæson kæmpede han med hård konkurrence fra Daley Blind, Chris Smalling og de øvrige etablerede forsvarere, men den 28. november 2015 fik han sin første sæsonstart, i en 1-1-kamp ude mod Leicester City.

Sunderland AFC

Sommeren 2016 søgte McNair fast spilletid andetsteds og skiftede derfor den 11. august til Sunderland AFC på en fireårig aftale. Overgangen blev gennemført som en samlet handel, hvor også holdkammeraten Donald Love indgik, og den samlede pris blev opgjort til 5,5 millioner britiske pund. I debutopgøret – et besøg på Etihad Stadium mod Manchester City blot to dage senere – fik nordireren en vanskelig start; han blev indskiftet for Jermain Defoe i det 83. minut, men kom kort efter til at score selvmål i forsøget på at afværge et indlæg fra Jesús Navas. Bedre gik det den 21. september, da han i League Cup-mødet med Queens Park Rangers nettede begge Sunderlands mål i en 2-1-sejr – de to første fuldtræffere i hans seniorkarriere.

Den 20. november 2016 ramte uheldet dog; i en ellers komfortabel 3-0-sejr over Hull City rev McNair korsbåndet over. Klubben meddelte, at han med stor sandsynlighed ville misse resten af sæsonen, og han nåede kun 12 optrædener, mens Sunderland sluttede nederst i Premier League og rykkede ned. Først 28. oktober 2017 – efter næsten et års fravær – var han tilbage på grønsværen, da han fik de sidste 11 minutter i et 1-2-nederlag til Bristol City i Championship. Allerede tre dage senere udlignede han til 3-3 mod Bolton Wanderers fire minutter efter sin indskiftning, og den lokale presse fremhævede ham som en lysende skikkelse i en ellers svær tid, der endte med endnu en nedrykning til League One.

Middlesbrough FC

En ny begyndelse ventede den 26. juni 2018, da Middlesbrough FC købte McNair for et beløb, der kunne overstige 5 millioner pund. Allerede i første runde af Championship-sæsonen – en 3-0-sejr over Sheffield United den 7. august – debuterede han som indskifter for Jonathan Howson, og tre uger senere, den 24. august, kom det første Boro-mål i et 1-1-opgør mod Millwall. Under de følgende trænerskift cementerede nordireren sig som fast mand; i 2020-21-sæsonen spillede han samtlige 46 ligakampe, hvilket blev belønnet med kåringen som Middlesbroughs ”Player of the Year” i maj 2021.

Efter seks år på Riverside Stadium – og i alt 219 kampe samt 14 mål – meddelte McNair efter slutfløjtet på en målløs udekamp mod Blackburn Rovers den 16. marts 2024, at hans kontrakt ville løbe ud, og at han søgte nye udfordringer fra sommeren.

San Diego FC og lejeophold i West Bromwich Albion

Det næste skridt i karrieren blev en treårig aftale med MLS-nykommeren San Diego FC, offentliggjort den 25. juli 2024. Da klubben først træder ind i Major League Soccer-turneringen i 2025-sæsonen, arrangerede parterne en midlertidig løsning, og McNair tilbragte efteråret 2024 på lån hos West Bromwich Albion.

For West Brom debuterede han den 13. august i et 1-2-nederlag til Fleetwood Town i Liga­cuppen, men i ligasammenhæng var spilletiden knap, blandt andet fordi manager Carlos Corberán prioriterede spillere med længerevarende aftaler. Den 23. oktober fik nordireren alligevel en hel kamp i Championship – et 0-0-opgør mod Blackburn Rovers – men allerede i den følgende runde mod Cardiff City måtte han udgå efter fire minutters spil med en skade. Dermed blev det samlede West Brom-regnskab blot på tre officielle kampe, inden han i januar 2025 sluttede sig til San Diego-truppen til forberedelserne frem mod klubbens MLS-debut.

24. februar 2025 skrev han så et lille stykke californisk fodboldhistorie, idet han startede inde i San Diegos allerførste ligakamp – en 2-0-sejr over Los Angeles Galaxy – og dermed fik sat sit personlige præg på klubbens indtog i den amerikanske topdivision.

Landskampskarriere

Allerede den 4. november 2014 modtog McNair sin første indkaldelse til Nordirlands A-landshold som optakt til en EM-kvalifikationskamp i Rumænien, om end han ikke kom på banen. Debuten fulgte den 25. marts 2015, hvor han spillede alle 90 minutter i et 0-1-nederlag mod Skotland på Hampden Park. Den kompetitive ilddåb kom 4. september samme år, da Nordirland besejrede Færøerne 3-1 under EM-kvalifikationen.

Otte dage senere var han igen i start­opstillingen, denne gang i en altafgørende hjemmekamp mod Grækenland. Nordirland vandt 3-1 og bookede pladsen ved EM 2016 – landets første slutrunde i tre årtier. Efter den afsluttende kvalkamp, et 1-1-opgør i Finland den 11. oktober, blev McNair dog indlagt i Helsinki på mistanke om en lever­skade, men han kom sig hurtigt og var klar, da EM-truppen blev udtaget.

Ved slutrunden i Frankrig startede han gruppens åbningskamp mod Polen, inden han blev erstattet i pausen. I 2-0-sejren over Ukraine fik han de sidste minutter på banen, mens han sad ude i både den resterende gruppekamp og ottendedels­finalen mod Wales, som Nordirland tabte 0-1. Den 24. marts 2016 – i en venskabskamp mod Wales forud for EM – eksperimenterede landstræner Michael O’Neill med at bruge ham som defensiv midtbanespiller, og efterfølgende udtalte O’Neill, at han anså midtbanen som en mulig fremtidig position for McNair.

Sit første lands­mål scorede han den 11. juni 2019 i en EM-kvalifikationssejr på 1-0 ude over Hviderusland, og fire måneder senere, den 14. oktober 2019, fulgte et opsigts­vækkende to-målsshow i en 3-2-triumf i en træningskamp mod Tjekkiet i Prag. Statistikken viser pr. 25. marts 2025, at han fortsat er en regelmæssig del af den nordirske start­ellever og bidrager både med stabilitet i bagkæden og lejlighedsvis offensiv pondus.

Spillestil og positionering

McNair er først og fremmest kendt som en moderne centre-back: pasnings­stærk, rolig under pres og villig til at bringe bolden frem gennem kæderne. Hans formative år som midtbanespiller afspejler sig i evnen til at bryde linjer med afleveringer og i en instinktiv forståelse for rummene foran forsvaret. I Manchester United blev han af Paul McGuinness sammenlignet med Michael Carrick, og Louis van Gaal pegede tidligt på ham som en potentiel langsigtet højre back i stil med Gary Neville. Landstræner Michael O’Neill har også anvendt ham som defensiv midt, hvilket vidner om en alsidighed, der går ud over den traditionelle forsvarsrolle.

Statistik i hovedtræk

Opdateret til og med 7. marts 2025 på klubplan og 25. marts 2025 på landsholdsplan:

• Manchester United: debut september 2014; fast del af truppen frem til sommer 2016.
• Sunderland AFC: 2016-2018, inklusive 12 førsteholds­kampe før korsbåndsskaden samt et mindre antal efter comeback i Championship.
• Middlesbrough FC: 2018-2024, i alt 219 kampe og 14 mål; spillede samtlige 46 ligakampe i sæsonen 2020-21.
• West Bromwich Albion (lån): efteråret 2024, 3 kampe.
• San Diego FC: fra februar 2025, debut i 2-0-sejren over LA Galaxy.
• Nordirland: debut marts 2015; deltager ved EM 2016; første lands­mål juni 2019; pr. marts 2025 fortsat aktiv i den grøn-hvide trøje.

Titler og udmærkelser

• FA-Cup-vinder med Manchester United: 2015-16-sæsonen.
• Middlesbrough FC – Player of the Year: 2020-21.

Med en karriere, der allerede har bragt ham fra provinsen i Nordirland til engelske topstadions og videre til den voksende Major League Soccer, fremstår Paddy McNair som et eksempel på den fleksible og læringsvillige forsvarstype, der år for år udvider sit repertoire og formår at bidrage både nationalt og internationalt. Hvordan opholdet i San Diego vil forme næste kapitel, står skrevet i stjernerne over Californien, men erfaringen fra Old Trafford, Stadium of Light, Riverside Stadium og Windsor Park danner et solidt fundament.